Gå til hovedindhold

VIP 2 på nettet

Gå til søgning
VIP2 på nettet
  
VIP 2 på nettet > Gode_historier > Gladsaxe  

Titellinjebillede på webdelsside
Gladsaxe

  Om projektet
  Erfaringer og resultater
  Nyhedsbreve
  Fredensborg
  Gladsaxe
  Slagelse
  Aabenraa
  Århus
  Værktøjer og metoder
  Jobpakker
  Pjecer
  Gode historier

Laver mad efter billeder


Maden til børnene i vuggestuen, Bytoften, i Herlev bliver lavet efter billeder. En ko betyder oksekød, terninger betyder ”skæres i tern”. På indkøbslisten er der billeder af de forskellige varer, hvor køkkenmedarbejderne kan skrive et antal. Køkkenmedarbejderen kan nemlig tallene, men hun kan ikke læse. Hun stammer fra Afghanistan og har aldrig lært det.

Det er Susanne Jensen, der har oversat opskrifterne til billeder. Hun var mentor for køkkenmedarbejderen, da hun blev ansat i vuggestuen i april sidste år. Da Susanne Jensen blev klar over, at køkkenmedarbejderen ikke kunne læse opskrifter eller skrive indkøbsliste, fandt hun på at bruge billeder. Ideen fik hun fra noget materiale for læsesvage, som hendes mor får.

Kvinden fra Afghanistan har fire børn og har været husmor indtil hun kom til Danmark i 1999. Her har hun gået på sprogskole og har været i aktivering og igennem forskellige forløb, der ikke er blevet gennemført. Hun er fysisk svag med smerter i skuldre, ryg, arme og ben og tager gigtmedicin.

Hun har ikke haft ordinært arbejde, før hun blev ansat til at lave mad i vuggestuen, Bytoften. Her er hun ansat på ordinære vilkår i 22 timer om ugen.

Hun får stadig hjælp af Susanne Jensen i tre timer om ugen. For eksempel hjælper Susanne Jensen hende med at købe ind. Det sker på telefon, og det er køkkenmedhjælperens dansk ikke godt nok til endnu.

 

Indvandrerkvinder på vej i arbejde

15 – 20 kvinder fra Høje Gladsaxe og Værebroparken får nu en særlig chance for at komme i arbejde. De har alle mange afbrudte forløb og mange sygemeldinger bag sig. Nu indgår de i Jobcenter Gladsaxes projekt "Kvinder på Vej". Siden april har to medarbejdere i jobcentret haft til opgave at gå i dybden med hver af disse kvinders situation og prøve at finde en vej for dem frem til beskæftigelse.

Projektet er en del af Gladsaxe Kommunes bidrag til det landsdækkende projekt Virksomhedsrettet Integration Projekt 2, VIP2, der går ud på at styrke integrationen ved at hjælpe indvandrere i arbejde.

Gladsaxe er en af de seks kommuner i hele Danmark, der deltager i VIP2. Deres opgave er at udvikle og afprøve metoder, der kan hjælpe indvandrere i arbejde. Efterhånden som de høster deres erfaringer, bliver de stillet til rådighed for landets øvrige kommuner.

Landsdækkende projekt søsættes

VIP2 bliver officielt sat i søen mandag 27. august. Da mødes beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og integrationsminister Rikke Hvilshøj med Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst og borgmestre, rådmænd eller udvalgsformænd fra de andre fem kommuner og med repræsentanter for Kommunernes Landsforening, Dansk Arbejdsgiverforening og LO for at de sammen kan give projektet deres ønsker med på vejen.

VIP2 er et resultat af den firepartsaftale, som regeringen, KL og arbejdsmarkedets parter indgik i december 06 om at samarbejde om at styrke integrationen ved at få flere indvandrere i arbejde. VIP2 går ud på at yde en individuel indsats over for hver enkelt borger: Hvad kan og vil den pågældende? Hvad mangler den pågældende at lære til et bestemt job? Hvilket trin på trappen skal den pågældende starte på: praktik, løntilskud eller direkte i fast job? Og behøver den pågældende støtte af en mentor på arbejdspladsen?

Første kvinde på vej

I Gladsaxe er en af kvinderne i projektet nu på vej mod en social- og sundhedsuddannelse. Det har hun altid været interesseret i, men familiens situation gav hende ikke overskud til det. Desuden blev hun aktiveret i projekter, der lå uden for social- og sundhedsområdet, og som hun derfor ikke var motiveret for og afbrød. Men nu har hun gennemført en praktik på et plejehjem, og hun har fået et kompetencekort. I dette halvår skal hun supplere sin almindelige skoleuddannelse og fra januar vil hun begynde på social- og sundhedsuddannelsen.

VIP2 er som navnet antyder en videreførelse af et tidligere Projekt Virksomhedsrettet Integration med de samme parter. Det første havde sekretariat hos LO. Det nuværende bor hos Dansk Arbejdsgiverforening med arbejdsmarkedskonsulent Arne T. Hansen som projektleder.

 

 

Fatima Bohammouch

 

Fatima Bohammouch gør rent for ISS hos Canon. Hun er analfabet og taler næsten ikke dansk, og det er hendes første regulære job i de mere end 20 år, hun har boet i Danmark.

Hun blev familiesammenført til Danmark fra Marokko. Hun har fået fem børn og har været aktiveret på forskellig vis, men det har aldrig tidligere ført til et job.

 

I dette tilfælde var det en målrettet indsats fra, Jobcenter Gladsaxe, der førte til resultatet. Fatima stod til at miste sin kontanthjælp efter den nye 300-timers-regel. Den siger, at man skal have haft 300 timers ordinær beskæftigelse i løbet af de seneste to år, hvis man vil bevare sin kontanthjælp. Har man ikke det, betragtes man som hjemmegående og uden for arbejdsmarkedet.

 

Til at hjælpe Fatima med at finde sig til rette på arbejdspladsen, bevilgede Jobcenter Gladsaxe penge til en mentor hos ISS for Fatima i den første måned. Mentoren mødte kl. 06.30, og Fatima mødte allerede kl. 06.00. Hun skulle altså selv lukke sig ind på arbejdspladsen ved at trykke en talkode på døren. Hun er analfabet var ikke sikker på, at hun kunne genkende tallene og taste dem rigtigt. Men et af hendes børn, der går i gymnasiet, trænede tallene med hende og skrev den på hendes hånd, så hun kunne se dem der, når hun kom frem.

 

Desuden fulgte virksomhedskonsulent Jamshid Momeni, Jobcenter Gladsaxe, med hende på arbejde i den første uges tid for at støtte hende, når hun skulle taste koden på døren. Han fulgtes også med hende i bussen der til for at hjælpe hende over sin usikkerhed på om hun kunne finde vej der til.

Fatima har nu været i arbejde i fire måneder og har arbejdet i mere end de krævede 300 timer. Jamshid mærker, at hun har ændret karakter. Hun er mere glad, smiler mere og går mere rank.

  Gode historier
  Fredensborg
  Gladsaxe
  Slagelse
  Aabenraa
  Århus
  VIP2 Videoer