Der udgives løbende pressemeddelelser i de seks metodekommuner og skrives artikler om projektet. Til højre finder du et uddrag af de lokale VIP2 historier. Generelle historier findes på denne side.
Se også VIP2 videoerne, omhandlende deltagere i projektet her
Direktør og Gladsaxe-borger Henrik Bach Mortensen, DA, og borgmester i Gladsaxe Karin Søjberg Holst i forretningsudvalgs-mødelokalet hos Dansk Arbejdsgiverforening.
Indvandrere skal i arbejde også af menneskelige grunde
- Det kan betale sig at gøre en særlig indsats for at få indvandrere i arbejde. Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om at skaffe arbejdskraft til erhvervslivet. Det er også en investering til gavn for hele den pågældendes familie, sagde integrationsminister Rikke Hvilshøj, da hun ved et arrangement i Dansk Arbejdsgiverforening mandag var med til at sætte gang i projektet Virksomhedsrettet Integration Projekt 2, VIP2.
Der skal flere indvandrere i arbejde både af menneskelige og af økonomiske grunde, sagde beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.
- Den menneskelige er at det forhindrer isolation. Den økonomiske er, at vi skal have alle mennesker i arbejde, sagde han.
VIP2 er et samarbejde mellem LO, KL og DA om at udvikle metoder og afprøve redskaber til at få flere indvandrere i arbejde. Det bygger på den firepartsaftale, som de tre parter indgik med regeringen som den fjerde part i december sidste år om at samarbejde om at styrke integrationen ved at få flere indvandrere i arbejde – også dem, der befinder sig længst fra arbejdsmarkedet. En stor del af dem er kvinder, der altid har gået hjemme.
- Børn af indvandrerkvinder, der er i arbejde, klarer sig bedre i skolen, end børn af indvandrerkvinder, der ikke er i arbejde, nævnte Rikke Hvilshøj som et eksempel på det udbytte det giver, at investere i at hjælpe indvandrerkvinder ind på arbejdsmarkedet.
Og det kan lade sig gøre, kunne Gladsaxes borgmester, Karin Søjberg Holst, give et eksempel på. Hun fortalte om Fatima, der har gået hjemme i mere end 20 år og har fået fem børn. Hun har været gennem mange projekter uden at få arbejde. Men en målrettet indsats for at hjælpe hende i gang, har nu givet hende fast arbejde med at gøre rent for ISS.
Gladsaxe er en af de seks kommuner, der deltager i VIP2 som metodekommuner. Deres opgave er at gå i front med at udvikle og afprøve metoder, så andre kommuner kan lære af dem. De fem andre kommuner er Brøndby, Fredensborg, Slagelse, Aabenraa og Århus.
- Metodekommunerne er afgørende operatører, som vi alle knytter vore forhåbninger til, sagde direktør Henrik Bach Mortensen, Dansk Arbejdsgiverforening.
- Men det er afgørende for integrationen, at vi får indvandrerne ud på arbejdsmarkedet, sagde Rødovres borgmester, Erik Nielsen, der er formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening
Indvandrere skal i arbejde for ikke at blive isolerede
Gladsaxe er i front når indvandrere skal hjælpes i arbejde. Gladsaxe er en af seks metodekommune i projektet Virksomhedsrettet Integration Projekt 2, VIP2, der arbejder for at give flest mulige indvandrere chancen for at få et arbejde. Sammen med de fem andre kommuner er det Gladsaxes opgave at afprøve og skærpe de redskaber, skal hjælpe de indvandrere, der er længst fra arbejdsmarkedet, kan komme med i samfundets arbejdsfællesskab.
VIP2 er et samarbejde mellem kommunerne og arbejdsmarkedets parter gennem organisationerne KL, LO og DA. Også her er Gladsaxe med fremme. Det er nemlig en Gladsaxe-borger, Henrik Bach Mortensen, der som direktør i DA har ansvaret for arbejdsgiverforeningen del af samarbejdet i VIP2. Han siger, at der er tre hensyn, der gør det vigtigt at få flere indvandrere i arbejde:
- Det første er til indvandrerne selv. Et arbejde vil give dem bedre fodfæste i samfundet, og det har vi en enestående chance til lige nu. Det andet er til virksomhederne. De skriger efter velkvalificeret og velmotiveret arbejdskraft. Det tredje er til velfærdssamfundet. Skal det opretholdes, kræver det, at flere hænder kommer i arbejde.
Gør folk ondt
Gladsaxes borgmester, Karin Søjberg Holst, peger også på hensynet til de indvandrere, der har lang vej til arbejdsmarkedet.
- Man gør folk ondt, hvis man bare lader dem passe sig selv. Det gælder ikke bare dem selv, det gælder også deres familier og deres børn, siger hun.
- Indvandrere, der går hjemme, bliver forfærdeligt isolerede. De får ikke kontakt med andre og de lærer ikke sproget og de kommer ikke uden for en dør.
- I et samfund som det danske skal man arbejde. Det er mere værdigt at kunne forsørge sig selv. Og skal man leve som man nu gør det her i landet, kræver det altså to indtægter, siger Karin Søjberg Holst.
Flest kvinder
Det er især kvinder, der går hjemme og ikke har arbejde. 310 indvandrerkvinder og 160 indvandrermænd var på kontanthjælp i Gladsaxe kommune i dette års første kvartal. En tredjedel af alle Gladsaxe kommunes kontanthjælpsmodtagere er indvandrere.
Men Gladsaxe har også de virksomheder, der kan beskæftige dem. Det er borgmesteren og arbejdsgiverdirektøren enige om. I Gladsaxe findes alle slags virksomheder: store og små, højteknologiske og lavteknologiske.
Og virksomhederne vil gerne, forsikrer Henrik Bach Mortensen. De er sultne efter arbejdskraft.
- Jeg har endnu aldrig mødt en virksomhed, der ikke var interesseret, siger han.
Kommunerne må smøre
Kommunens opgave er at bringe dem sammen. En stor del af de pågældende personer er så langt fra væk arbejdsmarkedet, at virksomhederne ikke selv kan se dem. De er uden for virksomhedernes rækkevidde.
- Kommunen må levere den smørelse, der kan få indvandrerne og virksomhederne til at nærme sig hinanden, siger Henrik Bach Mortensen.
Det vil sige at kvalificere de pågældende borgere til at bestride et givet job i en virksomhed – ikke bare fagligt, men også kulturelt. At hjælpe borgeren til at forstå alle de ting, der foregår på en arbejdsplads.
Det vil også sige at opsøge virksomhederne og overbevise dem om, at det ikke er svært at ansætte indvandrere, føjer Karin Søjberg Holst til. Det har de jobcentrets virksomhedskonsulenter til at hjælpe sig med.
Ikke alle er flyvefærdige
- Virksomhederne er godt klar over, at ikke alle er fuldt flyvefærdige, når de kommer ud. De nye medarbejdere må så præstere det, de kan, og bruge resten af tiden på at uddanne sig lære at forstå den arbejdsplads, de er kommet på, siger Henrik Bach Mortensen.
Både han og borgmesteren taler om den håndholdte indsats. At man lytter til de pågældende borgere og ser de kvalifikationer, de faktisk har. Og at man hele tiden har det mål for øje, at indsatsen skal føre til ordinær beskæftigelse.
Og så er det helle ikke vanskeligere, mener Karin Søjberg Holst.
- Med 470 borgere ud af en befolkning på 62.000 burde det være en overkommelig opgave.